Stilstand er en illusion og forandring et faktum - Gro Coaching

Stilstand er en illusion og forandring et faktum

systemisk opstillingLær at tackle ufrivillig forandring bedre og få mere fred

Du har arrangeret dig på dit ynglingssted med en god bog eller serie – tid til at slappe af! Du får et opkald- en glemt aftale! En der har brug for din hjælp – NU!

Du må afgive noget du holder af, at kæresten slår op, eller du bliver fyret.

Du skal starte et nyt sted, nye mennesker, nye metoder eller systemer.

Det er meget naturligt at være i mod forandring og ville holde fast – holde fast i ferie, barndom, ungdom, ejendele, kærlighed, venskaber og livet.

Hvis ting forandres, uden det er vores valg, er der ofte frustration.

Vi bruger meget energi på at pleje og vedligeholde vores relationer og besiddelser og at håbe på, at tingene forbliver, som de var.

Var er fortid og kommer aldrig tilbage i den samme form, til gengæld er der både læring og udvikling i at tage imod det nye.
Alle og alt forandrer sig – ja selv dig 🙂

Nyt kan være virkelig svært at acceptere, især hvis man godt kunne lide det gamle og ikke ønskede noget andet. Ja, man behøver ikke engang er være specielt glad for det gamle.
“Man ved hvad man har og ikke hvad man får” 

Du kan komme hurtigere til fred ved at acceptere forandringer. Du kan sandsynlig ikke undgå sorg og savn ved at miste det du synes du havde.

Når der sker en forandring er der tre vigtige indgange til en mere fredelig accept.

Her er 3 redskaber til at imødekomme forandringer.

Dine tanker og tale

Hvilke stoppende og negative tanker har du?
Det kan ikke være rigtigt , jeg gør det ikke, jeg acceptere det ikke, jeg vil ikke.

Hjælp til tanker: Hvad kan denne nye situation give mig af muligheder? Hvad har jeg muligvis undgået af fremtidig problemer ved at få denne forandring? Hvordan kan jeg hjælpe andre i denne forandring?

Dine følelser

Hvilke følelser modarbejder accept?
Hvorfor skal det gå ud over mig, jeg fortjener det ikke, det er uretfærdigt

Hjælp til følelser: Accept af sorg og vrede. Giv dig selv ro og tid til at komme igennem følelserne. Smil og grin, så ofte det er muligt, så du sætter gang i stressnedsættende og lykkeskabende kemi. 

Din krop

Hvordan reagere din krop?
Hvordan trækker du vejret? Spænder du i musklerne? Hvordan er din kropsholdning?

Hjælp til kroppen: Dyrk en form for sport der giver dig ro, og får dig ned i gear eller får aggressionerne ud. Forandring kan være stressende og kroppen reagerer.
Lyt og bevæg dig til musik, der afstresser dig. Ret dig op og se op. Få kram og gode varme bade, der får dig til at slappe af.

Med ønsket om gode forandringer og mere fred.

De bedste hilsner

Synne

Powered and designed by: Webtimiser.dk

Send this to friend